Når du har aftalt med en af trænerne at du skal leje en cykel og har fået cyklens stelnummer, kan du oprette cykellejen her.
Prisen for cykelleje er kr. 800,- for perioden.
Markedsværdien er for 2024 kr. 3500,-
Betingelser:
Lejer forpligter sig til løbende i lejeperioden at rengøre og vedligeholde cyklen, således at den er i ordentlig stand og ved lejeperiodens udløb leveres tilbage i den stand den blev leveret til udlejer. Eventuelle omkostninger hertil betales af lejer.
Lejer forpligter sig til at behandle cyklen med respekt, ikke smide med cyklen eller anden adfærd der forringer cyklens værdi, stand og funktion. Såfremt træneren observerer en sådan opførsel er klubben berettiget til at ophæve lejekontrakten med øjeblikkelig varsel uden økonomisk kompensation til lejer for den resterende del af lejeperioden. Cyklen må anvendes til klubtræning, selvstændig træning og stævner, men ikke til almindelig transport, f.eks. til/fra skole eller lignende.
Det skal pointeres at eventuel skade på cyklen er for lejers regning og eventuel forsikring skal være tegnet af lejer. Klubben har ikke forsikring på cyklen så længe den er lejet ud til lejer.
Lejer skal sørge for at cyklen inden aflevering har været til check hos FriBike Shop i Hvidovre. Cyklen skal være rengjort inden check og inden aflevering. Ved større skader, som ikke er en følge af almindelig slid, afregnes dette af lejer til FriBike Shop.
Lejer forpligter sig til at være medlem af klubben samt følge klubbens træning. Såfremt klubbens træning ikke følges er lejer forpligtet til at levere cyklen tilbage til klubben med det samme.
Såfremt cyklen skades så den skal kasseres betales erstatning til klubben svarende til cyklens markedsværdi på skadestidspunktet.
Såfremt cyklen bliver stjålet skal der foretages politianmeldelse og cyklen skal erstattes jf. cyklens markedsværdi på tidspunktet for tyveriet.