Klubmodul henter siden
Ungdom Cykelleje Vinter 2023-24
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.

Når du har aftalt med en af trænerne at du skal leje en cykel og har fået cyklens stelnummer, kan du oprette cykellejen her. 

Prisen for cykelleje er kr. 800,- for perioden.

Markedsværdien er for 2023 kr. 3500,-


Betingelser:

Lejer forpligter sig til løbende i lejeperioden at rengøre og vedligeholde cyklen, således at den er i ordentlig stand og ved lejeperiodens udløb leveres tilbage i den stand den blev leveret til udlejer. Eventuelle omkostninger hertil betales af lejer. 

Lejer forpligter sig til at behandle cyklen med respekt, ikke smide med cyklen eller anden adfærd der forringer cyklens værdi, stand og funktion. Såfremt træneren observerer en sådan opførsel er klubben berettiget til at ophæve lejekontrakten med øjeblikkelig varsel uden økonomisk kompensation til lejer for den resterende del af lejeperioden. Cyklen må anvendes til klubtræning, selvstændig træning og stævner, men ikke til almindelig transport, f.eks. til/fra skole eller lignende.

Det skal pointeres at eventuel skade på cyklen er for lejers regning og eventuel forsikring skal være tegnet af lejer. Klubben har ikke forsikring på cyklen så længe den er lejet ud til lejer. 

Lejer forpligter sig til at være medlem af klubben samt følge klubbens træning. 

Såfremt cyklen skades så den skal kasseres betales erstatning til klubben svarende til cyklens markedsværdi på skadestidspunktet. 

Såfremt cyklen bliver stjålet skal der foretages politianmeldelse og cyklen skal erstattes jf. cyklens markedsværdi på tidspunktet for tyveriet.

Tilmeldte
6 /15
Tilmeldingsfrist
30.04.2024
Tidspunkt
16.10.2023 kl. 07.00 - 30.04.2024 kl. 23.00
Sted
Pris
800,00 kr.
Hold i dag

Instagram