HCK’s motionstræning

HCK tilbyder motionstræning 3-4 gange om ugen for dig der ønsker at organisere din cykeltræning lidt mere og søger andre at cykle sammen med.

Målet med motionstræningen er at styrke dig teknisk til samkørsel i form af f.eks. ”linjeskift” og ”rulleskrift”. Styrke og udholdenhed forbedres gennem struktureret, varieret træning med intervaller og små cykelløbskonkurrencer. Under dele af træningen opdeles rytterne i grupper efter styrke og dagsform.

Træningen vil være en god forberedelse til at de åbne motionsløb.

I sommerperioden - fra april til oktober - trænes der 3-4 gange om ugen mandag og onsdag fra Hvidovre Rådhus ved Springvandet og med opsamling kl. 17 .20 fra Glostrup-Centret, samt lørdag og søndag kl. 9 fra Springvandet ved Hvidovre Rådhus. Distancerne er mellem 70 og 100 km.

I vintersæsonen trænes hurtighedstræning (sprint) og korte intervaller på Avedøre Holme, tirsdag og torsdag. Der køres en længere fællestur søndag.

Motionsafdeling arrangerer udenlandsturer til bl.a. Harzen og Hallandsåsen. Vi deltager også sammen i flere af sæsonens store motionsløb.

Både mænd og kvinder deltager i motionstræningen. Kvinderne kommer ofte til motionstræningen via klubbens særlige kvindeafdeling – afdeling Q (læs her: https://hvidovrecykleklub.dk/kvindetraening)

For nogen udgør motionstræningen den første læretid, inden de fortsætter til konkurrencetræningen https://hvidovrecykleklub.dk/konkurrencetraening.

Du er velkommen til en prøvetræning for at se om vores tilbud er noget for dig.

Du kan kontakte cheftræner Torben Hans Brandholt Nielsen for yderligere oplysninger: 25377572 , thbnielsen@hotmail.com





Hold i dag

Instagram