Kvindetræning i Hvidovre Cykle Klub

Klubbens kvindetræning startede i 2019, fordi vi som klub gerne vil være medvirkende til, at flere kvinder kommer ud og køre på racercyklen. Vi er forberedt på, at kvindernes erfaring er forskellig, hvorfor vi niveauopdeler træningen, så alle får mest muligt ud af det. Vores fokus er, at vi skal ud og have det sjovt sammen samtidigt med, at vi får en masse god motion og bliver bedre til at cykle.

Som noget særligt for kvindetræninger er der to muligheder for medlemskab:

12 ugers træningsforløb – 30. april 2021 til 29. juni 2021.
Dette forløb koster 500,-, og alt træning er begrænset til at foregå i Afd. Q. Vi træner op til køre Tøserunden sammen – et motionsløb på 113 km. 
Hvis man vælger dette forløb, så skal man vælge “Kvindetræning” når man melder sig ind her på hjemmesiden under “bliv medlem”. 

Fuld medlemskab: – 1. januar 2021 til 31. december 2021.
Dette koster 800,- og så har man fri adgang til alle klubbens afdelinger – dog ikke Ungdomstræningen
 – og vil også kunne træne videre med Afd. Q, når de 12 uger er gået.
Vælger man fuld medlemskab, skal man vælge “Motion”, når man melder sig ind her på hjemmesiden under “bliv medlem”.

Hvis man vælger at tilmelde sig 12-ugers forløbet, og man finder ud af, at man gerne vil fortsætte med at køre med Afd.Q, når forløbet slutter, så skal man blot indbetale de resterende 300,-, og så har man fuld medlemskab, og kan køre med hele sæsonen, også i klubbens andre afdelinger.

Vi træningen op i grupper efter niveau:
 

Begyndere:
Du har en racercykel og en cykelhjelm, og du kan finde ud af at køre på cyklen. Så er der faktisk ikke flere krav, vi skal nok lære dig resten. Det kan også være, at du har kørt på racercykel tidligere, men har holdt en lang pause, måske har du døjet med en skade, eller måske har du bare lyst til at køre i et langsommere tempo. Så er den her gruppe den rigtige for dig.

Let-øvede:
Du har kørt en del på din racercykel, du har måske kørt lidt længere ture selv og/eller sammen med nogle venner, men du har ikke prøvet at køre i grupper, og kan alle de øvelser og teknik der skal til, for at køre i klubregi. Det kan også være, at du har styr på al teknikken, gruppekørsel og øvelser, men dit tempo måske er moderat, så er den her gruppe også den helt rigtig for dig.
Denne gruppe er vores største gruppe, så her vil du altid kunne finde nogle, som kører på samme niveau som dig.

Øvede:
Du har styr på det med at køre i grupper, du kan alle øvelser, teknik og tegn, du kan træde godt til i pedalerne, har et gennemsnit på 28-30 km/t – og har lyst til at køre stærkt, så er det her den helt rigtige gruppe for dig. 

Er du i tvivl om, hvilken gruppe du skal tilmelde dig, så spørger du bare, så skal vi nok guide dig. 

Kunne du tænke dig at tilmelde dig træningen, så kan det ske via hjemmesiden. Gå til siden Bliv medlem. Har du spørgsmål til kvindetræningen, så benyt formularen her på siden.

Skulle du få lyst til at prøve at træne med os, skal du være mere end velkommen. Bare lige kontakt os først, så vi ved, at du kommer.

Kvindetræning

Fra 31. marts 2021 til midt i april 2021:

Træningsdag: Tirsdag.

Mødested: Klubhuset, Hvidovre Enghavevej 2, 2650 Hvidovre.

Mødetid: Klokken 17.00 – vi kører mod Amager.

Vi kører i 2 timer.

Facebook:

Træningen bliver slået op i Facebook-gruppen: “Hvidovre Cykle Klub – Afd. Q”. 

Fra midt april 2021 til 29. september 2021:

Træningsdag: Tirsdag.

Mødested: Hvidovre Rådhus ved  springvandet.

Mødetid: Klokken 17.00 – vi kører mod i samlet flok mod Herstedhøje, hvor træningen starter.

Vi kører i 3 timer.

Facebook:

Træningen bliver slået op i Facebook-gruppen: “Hvidovre Cykle Klub – Afd. Q”. 

Weekendture:

Weekendture bliver slået op i Facebook-gruppen: “Hvidovre Cykle Klub – Afd. Q”. 

Der vil være tale fællesture, hvor alle kan køre med, og hvor der er fokus på distance og hygge, frem for hastighed og tekniktræning.

OBS: Bliver træning aflyst vil dette blive slået op på Facebook siden “Hvidovre Cykle Klub – Afd. Q”

Kontakt kvindeafdelingen

Kvindeafdeling

Therese Doğan
Træner og ansvarlig for kvindeafdelingen
Tel.: 29 70 13 70
Jane Ouzman
Træner
Søren Obel Thomsen
Træner
Michael Lund-Andersen
Træner

 

Share This