80% hygge – 20% træning 

Gennem hele foråret og sommeren har vi 3 gange om ugen været på landevejen. En enkelt gang er vi trukket indendørs, men ellers har I ydet, svedt, kæmpet og kæmpet endnu mere. 

Her I sommerferien fortsætter vi men der vil være dage hvor vi bare slapper af og hygger på cyklen. I morgen lørdag lader vi landevejscyklen blive hjemme og tager en tur i skoven på MTB. Vi husker alle hvor skøn skoven var i vinters, men nu skal vi ud og opleve skoven hvor alt er grønt.

I morgen lørdag kører vi på MTB i Hareskoven. Vi mødes ved MTB Tours i Hareskoven kl 10:30. 
Der er 2 ledige pladser hvis man ønsker at kører med fra klubhuset kl 10:00

For klubbens ungdomsryttere kan MTB lejes for 75,-
Tager man storebror eller lillebror med er pris 150,-
For voksne er prisen 200,-

Efter vi har hygget os i skoven, smider vi nogle pølser på grillen og hygger samt fortæller røverhistorier fra turen. For dem der har lyst tager vi til klubhuset hvor vi sammen forhåbentlig kan kaste dagens etape på storskærmen. 

Vi ses. 

Share This
X
X