Vores 4 ungdomsryttere har indtil denne weekend kørt licensløb på klippekort. Vores ungdomsryttere har alle nu tegnet licens og fik udleveret deres egne numre til løbet i Hillerød lørdag. Vores 4 ryttere har kun kørt sammen nogle måneder og man bliver altså lidt stolt når man står i Hillerød og sætter deres licensnumre på ryggen af dem. 

IMAG0485-Edit

Mads, Caleb, Daniel og Magnus mødtes kl. 8:00 ved startområdet i Hillerød. Alle 4 skulle de deltage i CC Hillerøds løb. Der skulle køres 2 omgange og en samlet distance på 26,6 km.  

I DCUs campingvogn fik du udleveret de numre de skal kører med resten af sæsonen samt 4 lånechip. Numre og chip blev monteret, og drengene kørte ud og varmede lidt op på vejene omkring målområdet. 

DSC_0011-Edit

Starten for U13 gik 9:03 og som vanligt var drengene klar. Dog skulle Daniels cykel lige have spændt baghjulet i sidste øjeblik. Men sådan noget påvirker ikke de unge. 

33  drenge var tilmeldt løbet og 31 stillede til start. Ruten var med en del stejle bakker, og når man er U13 rytter skal sådan nogen køres i højt tempo. Ruten bød også flere steder på sidevind, og især på de sidste 500-600 meter før mål mærkede man tydeligt sidevinden.

Alle 4 drenge holdt sig godt til hovedfeltet da de ramte målområdet efter første omgang. Det så lovende ud. Det så ud som om det ville blive svært for ryttere i feltet at komme i udbrud, og der var dermed lagt op til en samlet spurt til sidst. 

DSC_0737-Edit-2

Flere af rytterne i feltet klagede over at nogle af rytterne kørte med forkert gearing, og ville have deres forældre til at klage. Men selv dette kunne ikke hægte vores ryttere af, og alle klarede sig rigtig flot. Magnus kører sig til en 6 plads mens Daniel, Caleb og Mads kører sig til henholdsvis 24,25 og 26 plads. Efterfølgende var der problemer med to af drengene var registeret på U15 resultatlisten. Det skulle dog være rettet. 

At I alle kan holde jer til feltet og ikke bliver sat på ruten er mega flot når man tænker hvor længe I har siddet på cyklerne. Hvad kan det ikke blive til når I har kørt sammen en hel sæson.

DSC_0742-Edit

DSC_0749-Edit

 

Share This
X
X