HCK Ungdom har gennem hele vinteren været i Hareskoven næsten hver lørdag, det røde spor og bakkerne ved Skovbrynet er blevet besejret gang på gang, det har givet en fantastisk balance og stor styrke til vores ungdoms ryttere – alle har gjort det fantastisk og specielt U 13 drengene har gjort det ekstra godt – godt kæmpet til jer alle, I har alle fortjent en kop varm kakao efter ca 2½ times træning i skoven lørdag efter lørdag. U15 drengene har også været med og vi har brugt træningen i skoven som styrketræning, Carsten, Anders og jeg kan konstatere at I bliver stærkere og stærkere, vi har i sidste uge haft Magnus og Caleb med til licenstræningen og begge to sad fint med så det lover godt for den nye sæson i U15.

Her i vinterpausen og den første forårsmåned har vi fået tilgang af af 3 nye U13 ryttere som har været til prøvetræning med stor succes – det betød at vi i onsdags på vores første officielle trænings dag på landevejen havde alle 6 U13 og 4 U15 ryttere med på holmen,- 9 drenge og 1 pige – alle klarede sig super godt.

Forberedelserne i HCK Ungdom er i gennem vinteren gået som planlagt og vi er klar til den nye sæson.

Share This
X
X