Det var fredag eftermiddag 05.08.16 og kl. 15:15 satte Bjarke Thyrrestrup og undertegnede kursen imod Sverige, hvor der var start dagen efter kl. 12.12 & 12:24 for de to herrer i enkeltstart i Sunne. Iflg. startlisten var der 15 konkurrenter fra Norge og Sverige. Om Søndagen var der linjeløb på 3 omgange af 45 km, og vi kunne læse ud af programmet at H40 og H45 var slået sammen.
Stemningen derop var en blanding af fortrøstning og en anelse nervøsitet om hvad der mon ventede os begge dage. Snakken gik også på om vi nu fik vore cykler kontrolleret og om de vil blive godkendt …., ellers var der 2 * kr. 450,00 smidt ud af vinduet 🙂
Efter at have kørt 525 km til Säffle, ankom vi til “Royal Comfort Hotel” kl. 21:30. Det tog en rum tid at få tømt bilen for 4 cykler, cykeludstyr og tasker med tøj. Vi kom til køjs og stod op kl. 7:30 og fik morgenmad. Kl. 9 kørte vi imod Sunne 90 km nordpå. Vi ankom kl. 10 og fik fundet ud af at Danmark havde sit eget rum med landsholdsdragter og trøjer, som blev prøvet flittigt .. (hvor tynde kunne vi nu komme til at blive i dannebrogsfarver ?). Vi fik udleveret numre og chip samt klædt om at cyklede over til indskrivningen for at få checket cyklerne. Da vi kom derover var Bjarke 1. mand på skafottet …., sadlen skulle rykkes 2cm bagud (ØV). Bjarke forsøgte at få forklaringer mv., men han måtte retur og skrue på “hesten”. Så blev det undertegnedes tur …., kommissæren kiggede på mig og spurgte “hvor høj er du?”, vidste godt at hvis ikke jeg sagde over 190 cm, så var der ingen deltagelse: “hundrede niti” sagde jeg… tavsheden og han kiggede på skifterarmen på Chroff’s TT’er, så drejede han hovedet og sagde “ja, så okay” …, pyh det var lange sekunder. Eksamen bestået for mig. Da jeg kom tilbage til bilen, var Bjarke tydeligt irriteret og han skulle vist bare have fred, så jeg passede mit. Han fik skruet og cyklede retur til kommissæren. Lidt efter kom han tilbage og skulle til at varme op på rullefeltet. Jeg rullede en 5-km tur ud af en vej og retur, da vi ikke kunne have plads til 2 rullefelter i bilen. Da jeg kom retur fra min tur, sad Bjarke og bandede over at det gjorde lidt ondt i benet og det var røv åndssvagt at hans siddeposition skulle ændres og at han ikke rigtig havde fået varmet op …! Nå men vi kom over til starten kl. 11:55 og så skulle cyklerne naturligvis lige igennem kontrollen igen (vi kunne jo have skruet på cyklerne igen)! Nu ventede vi begge på starten. Bjarke var med nr. 92 1 mand til at køre. Jeg havde nr. 104. Bjarke røg af sted kl. 12:12 og han startede godt med et langsomt udlæg, da der ville komme en stigning efter 1 km som godt kunne være lidt udfordrende grundet dens længde. Da han kom til vendepunktet efter 13 km gik det lidt ned af bakke og da han drejede til højre i sidevindsstykket, blev han overhalet af nr. 97 fra Norge (han blev nr. 3 samlet). Det satte ham under pres til at træde mere i pedalerne. Ved 20 km mærket, hvor det var knap 9 km hjem, ramte Bjarke en mur og han var begyndt at få meget ondt i højre balle. Pulsen var kommet op 174, hvilket var fint, men så begyndte den de næste 4 km at falde til 165 og på de sidste knap 5 km faldt den igen til 160. Bjarke var en skuffet og irriteret mand. Tiden sagde 41:28 min for de 28,5 km (230 HM). Undertegnede kom ud på ruten kl.12:24 og havde kun min puls at køre på og sørge for at holde en god kadence. Jeg havde også stigningen efter 1 km i baghovedet, så jeg trykkede ikke så hårdt på i starten. Fik et godt flow og synes at vejen var let at læse til at få gearet op/ned så kadencen kunne holdes jævn. Ved vendepunktet kunne jeg se at der var 3 mand i røven på mig, hvilket var irriterende, men jeg måtte fokusere. Da jeg kom ud i sidevindsstykket, kom nr. 106 fra Sverige drønende forbi mig (han blev nr. 2 samlet). Det ville være selvmord at jagte ham. Ved 22 km ramte jeg en bakke (det var begyndt at dryppe fra oven), hvor jeg bare følte at nu går jeg da helt i stå også selvom der var en let medvind fra højreside. Da den var blevet besejret, fik jeg igen glid i cyklen og det gik fladt og lidt nedad imod målet. Efter det sidste sving fik jeg så brugte de sidste kræfter ind over målstregen. Tiden blev 41:00 min. Et ganske godt løb for mig på en lånt TT-cykel og ny personlig rekord med 41,4 km/t i snit.
I den samlede stilling blev jeg nr. 15 og Bjarke nr. 16. Nr. 1 kørte med en gns. Hastighed på ca 49 km/t.
Lørdag eftermiddag gik med at komme retur til hotellet og hoppe i poolen for at få optimal restitution (ligesom profferne). Desværre kunne vi ikke følge OL-linjeløbet med Fuglsangs flotte race. Vi fik lavet en aftale med personalet på hotellet om at få en pose med morgenmad med til Sunne, hvor linjeløbet startede kl. 9:20 Vi kom sent i seng kl 23:30, hvilket nok ej var helt optimalt. Vi skulle køre senest kl. 7 for at være i Sunne i OK tid. Vi kom afsted kl. 7:15 og var fremme kl 8:15. Vi fik hilst på Chroff og Jørgen, der skulle køre H50 løbet kl 9:30. Vi fik udleveret numre og chip.Bjarke jeg fik varmet lidt op i 15-20 min for lige at få pulsen op og så var det ellers bare med at komme over til indskrivningen. Løbet blev skudt i gang og feltet virkede meget nervøst og rytterne kørte disharmonisk meget af tiden. Der var flere som forsøgte at rykke fra feltet, men det var ikke helhjertet nok til at lykkedes. Bjarke var også ude at forsøge sig en 2-3 gange men der var ej rigtig nogen andre der ville ”lege med på han opfordring”, så feltet lukkede hullerne hver gang på en nedkørsel. 10 km efter at vi havde passeret mållinjen 2. gang, fik jeg defekt og måtte udgå. Jeg forsøgte at rulle tilbage til mål området, men der var ej luft nok. Jeg fik stoppet et flinkt svensk par, der gerne vil køre mig de sidste 5 km til mål området. De var mine helte. Jeg var noget indebrændt og ærgerlig, det var til at brække sig over, hvilket også fremgår af billedet! Jeg fik klædt om og fundet en paraply frem, så jeg kunne stå på skrænten og se H40 feltet køre i regnvejr de sidste km og de skulle spurte om sejren. Bjarke så ud til at ligge godt inden det sidste sving, men kom alligevel lidt skævt ind i det og da han så lukkede op, var speakervognen i vejen for at han kunne køre fuld speed, så han måtte nøjes med en 10. plads. Han var noget sur, da han følte at han havde en masse energi tilbage, som kunne være brugt til at komme med frem i toppen. Han var dog glad for at blive bedste dansker.

Summa summarum fik Bjarke en optur i linjeløbet og undertegnede fik en optur i enkeltstarten.

Det var sjovt at deltage i løbene, men der var meget rejsetid og DCU var ikke særlig synlige som vores repræsentant deroppe og så var deltagergebyret i den høje ende af skalaen.

Share This
X
X