Årets første afdeling af klubmesterskabet 2017 er vanen tro en enkeltstart.

Sted: Kanalholmen 25, 2650 Hvidovre

Rute: Kanalholmen 25 -> sydpå ad Kanalholmen og videre ad Kystholmen med vendepunkt for enden af Kystholmen – Tilbage ad samme vej. 
Se ruten og download ruten her: https://ridewithgps.com/routes/15539390

Distance: Alle senior klasser både motion og licens samt U15, U17 og U19 kører ruten 2 x gange. U11 og U13 kører ruten 1 gang. Distancen for U11 og U13 er dermed 5.1 km mens den for alle andre er 10.2 km. 

Klasser: 

  • Alle licensklasser for henholdsvis kvinder og herre
  • U13 (Ryttere der i DCUs løb kører U13 samt ryttere der aldersmæssigt tilhører klassen)
  • U15 (Ryttere der i DCUs løb kører U15 samt ryttere der aldersmæssigt tilhører klassen)
  • Supermotion for henholdsvis kvinder og herre 
  • Motions for henholdsvis kvinder og herre

Licensryttere i H klasserne kører i den klasse de aldersmæssigt tilhører. De løbsansvarlige bestemmer fordelingen af ryttere i henholdsvis motion og supermotionsklasserne efter rytterens niveau. Ønsker en motionsrytter at tilkendegive hvilken klasse de mener de skal deltage i, sendes en mail til webmaster@hvidovrecykleklub.dk. Af startlisten vil det fremgå hvilken klasse man endeligt skal kører i. 

Krav til cykel og udstyr: For U11-17-klasserne er der følgende krav til cyklerne

  • Cyklerne må ikke være monterede med styrbøjler, kohorns- eller triathlonstyr.
  • Enkeltstartcykler med skråt overrør – faldende fremad – må ikke bruges.
  • Pladehjul samt hjul med mindre end 12 eger er ikke tilladt.
  • Ryttere skal deltage med den gearing der er gældende i henhold til DCUs regler for de enkelte klasser. 

Chip og rygnummer: Der køres med chip og rygnummer. Chip og rygnummer udleveres i målområdet fra kl 17:30. Chip og rygnummer skal være afhentet minimum 10 min. før ens starttid. 

Starttidspunkt: Første start kl. 18.00. Derefter sendes rytterne afsted med 1 minuts mellemrum.   

Startrækkefølge: Startrækkefølgen vil blive slået op på hjemmesiden og Facebook mandag aften den 21. august. 

Hvem kan deltage: Alle med et aktivt medlemsskab af Hvidovre Cykle Klub for sæsonen 2017. Deltagelse kræver at man tilmelder sig begivenheden på hjemmesiden, eller sender en mail til webmaster@hvidovrecykleklub.dk.  

Tilmeldingsfrist: Sidste frist for tilmelding er mandag den 21. august kl. 16:00. Af hensyn til planlægningen af starttider vil det ikke være muligt at tilmelde sig efter denne deadline.

Vindere: Der kåres en mester i alle klasser med deltagere samt en klubmester i enkeltstart for henholdsvis kvinder, herre og ungdom. Da ungdomsrytterne ikke kører samme distance, kåres den rytter med den højeste gennemsnitsfart uanset distance. 

Efter enkeltstarten vil Tim starte grillen og sørge for at alle får lidt at spise og drikke. Derfor kære medlemmer, kom ud og få nogle hyggelige timer sammen med dine klubkammerater og du er mere end velkommen til at tage konen, manden kæresten og børn med.
Vi glæder os til at se jer.

Link til opslag om sommerfest 

Vi ses

Share This
X
X