skrevet af Christopher Ouzman

Herligt vejr bød alle HCK’er i Jylland velkommen. DM ruten var DEJLIG hård. Masser af kringlede veje, derefter store landeveje og så kringlede veje med brosten med stejle procenter og derefter ca 1100m som bare steg og steg. Til start i H40 var Stinus. I H45 René. I H50 stod Fisker, Jørgen og undertegnet. Stenberg holdt H55 med selskab.

Den første runde startede i meget adstadigt tempo, hvor selv trehjulede cykler kunne følge med. Men allerede på vejen ind Haderslev blev der kæmpet for pladsen ind til brostenene. Hele feltet blev trukket ud og så blev folk ellers sat. Jørgen og jeg sad ALT for langt tilbage og måtte hente meget på stigningen. Halvdelen af feltet blev sat. Jeg sad i stort gear da vi drejede ind på brostensstykket, det var en RIGTIG dårlig ide. Næste gang skulle det stykke gribes anderledes an. Fisker var meget aktiv de første to runder, men kunne ikke rigtig lave et ordentlig hul. Holte drengene var hele tiden over ham? Jeg lå selv fremme og fiskede efter muligheder, men alt blev lukket ned. På tredje runde får Fisker krampe og må udgå. Igen bliver der rykket på den lange stigning. Og igen koster det kræfter bare at hænge på. Jeg vidste at fjerde og sidste omgang ville blive afgørende, så jeg lagde mig frem så jeg kom blandt de første til stigningen. Et udbrud ligger lidt fremme da vi kommer til stigningen. Gaspedalen bliver trykket i bund. Jeg er sidste mand der ikke når at få røven med, og straffen kommer prompte. De 10 første ryttere danner gruppe 1. Jeg danner gruppe 2 med ca. 10 mand og Jørgen danner gruppe 3 med 6 ryttere.

Derefter bliver det et langt forfølgelsesløb imellem de tre grupper. Jeg kan mærke at jeg har de bedste ben i gruppen. Når jeg tager føringer laver jeg huller, men jeg håber hele tiden på at vi kan etablere rulleskiftVi er flere gange tæt på, men så går rulleskiftet i stykker.

Ca 3-4 km før mål stikker jeg så. Jeg synes jeg kan skimte en gruppe foran mig! Med hiv og sving kommer jeg op til dem blot for at opdage at det er resterne af H45 feltet… ARGH. Bedst som jeg komme ind på brostenene kommer forfølgerne bagfra. Jeg skære ind til siden, holder kadencen og kommer over brostenene og klikker den op på stor klinge. Jeg kan se at et hjul kommer bagfra men jeg holder presset og vinder sprinten i gruppe to hvilket rækker til en 11 plads. Jørgen bliver nr. 24.

Jeg fik analyseret løbet fint men manglede lige det sidste da det gjaldt? Ingen arme ingen Kager⚰ bedst placerede mand blev Stinus og René med en flot 6 plads.

Super løb og meget fint tilrettelagt.

Du finder alle resultaterne under menuen Licens og Licensresultater

Share This
X
X